Hvilken batterikapacitet vil Škoda biler have? Hvad er den anslåede rækkevidde?
Škodas første rent eldrevne SUV, Enyaq, har en rækkevidde på over 500 km i henhold til WLTP-målecyklussen.
Hvor længe holder batteriet, selv om funktioner som airconditionanlægget er tilsluttet?
Du kan se hvor længe Enyaq 85 batteri holder strøm baseret på aircondition, oppakning, vejr mm her.
Hvad er fordelene ved et litium-ion-batteri?
Sammenlignet med andre batterier har et litium-ion-batteri en høj energitæthed, en ordentlig effekt og gode sikkerhedsstandarder (hurtig acceleration) med minimal hukommelseseffekt, en lang levetid og salgbare omkostninger, som kan blive reduceret yderligere i løbet af de næste par år. Derfor opfylder et litium-ion-batteri alle Škodas kriterier, når det gælder anvendelighed i hverdagen, levetid og sikkerhed.
Er batterierne i Škodas elbiler kraftfulde nok?
Du kan være sikker på, at alle Škoda elbiler er udstyret med højvolts-litium-ion-batterier og topmoderne teknologi, som sikrer den højest mulige energitæthed.
Hvor længe holder batterierne?
Škoda garanterer en levetid 70%for batterikapacitet efteret på 8 år eller 160.000 km.
Hvad betyder ”praktisk rækkevidde”, og hvordan adskiller den sig fra WLTP-målingen?
Lad os kigge på Citogoe som eksempel. Citigoe har en WLTP-målt rækkevidde på 260 km. Derudover har vi fastlagt, at den har en praktisk rækkevidde på 180-260 km, hvor den laveste værdi refererer til ugunstige forhold (eksempelvis meget lave udetemperaturer).
Den praktiske rækkevidde har noget at gøre med udefrakommende forhold som eksempelvis udetemperatur.
Du kan læse mere om, hvad der påvirker rækkevidden, her.
Kan et batteri skiftes ud, når kapaciteten aftager?
I sager, som er dækket af garantien, kan batteriet udskiftes. Men vi har sat den meget ambitiøse målsætning, at batteriet stadig vil have 80 % af sin effekt efter 10 år under forudsætning af 15.000 kørte kilometer pr. år. Hvis uventede defekter skulle opstå, kan individuelle batterimoduler skiftes ud.
Hvordan bortskaffes batterierne fra Škodas elbiler?
Heldigvis kan batterier genbruges, og op til 96 % af materialerne i et batteri kan bevares. Der findes to måder til genanvendelse af et batteri, når det ankommer til genbrugsvirksomheden. Hvis batterier ikke længere har nogen opladning, kan de ganske enkelt skilles ad til separate metalkomponenter som fx kobber og stål. Hvis batterierne stadig har opladning, bliver de knust til smådele efter at være blevet frosset i flydende nitrogen (så batterierne ikke reagerer, når de knuses).
Kan elbilsbatterier genanvendes?
Genanvendelse af batterier er en afgørende faktor for vores branche. Litium-ion-batterier kan genanvendes, men omkostningerne er meget høje. I takt med at elektrisk mobilitet udbredes mere og mere, vil produktionen af litium-ion-batterier øges, hvilket giver forøget efterspørgsel efter råmaterialer og flere batterier, der når afslutningen på deres levetid. Disse effekter vil fremme udviklingen af billigere og mere effektive genanvendelsesmetoder.
Hvilke muligheder er der for at genbruge batterier?
Selv efter at et batteri har nået slutningen på sin levetid i en bil, så er genanvendelse ikke det eneste alternativ. Disse batterier kan omdannes til energilagringssystemer, hvilket vil forlænge batteriets samlede levetid med mange år. Med andre ord vil vi give vores batterier et ekstra liv.
Kan litium fra elbilsbatterierne genanvendes?
Processen med at ekstrahere og genanvende litium er meget kompleks, så lad os gøre det kort: Ja, topmoderne separationsteknologier giver os mulighed for at genanvende op til 96 % af vores litium-ion-batterier, og vi forsker hele tiden i, hvordan vi kan bevare en stor andel af de værdifulde materialer.
Hvad er Škodas tilgang til en miljømæssig korrekt bortskaffelse af batterier?
Škoda Auto har udarbejdet et program til sekundær anvendelse af batterier fra biler direkte hos vores forhandlere og Škoda Auto lokationer. Den tilbageværende batterikapacitet, som ikke længere er effektiv til drift af bilen, vil blive anvendt til energilagring til teknisk drift af servicecentre og fabrikker.
Hvor sikre er batterierne i elbiler?
Batterierne i Škodas elbiler har det højeste niveau af sikkerhed i tilfælde af en ulykke, overophedning eller kortslutning. Disse biler gennemgår præcis lige som andre biler krævende kvalitets- og kollisionstests og lever op til de strengeste sikkerhedsstandarder.
Hvordan påvirker vægten af batteriet køreegenskaberne?
Batteriet er monteret i bilens bund centralt mellem akslerne. Det giver et lavt tyngdepunkt med en optimal vægtfordeling på for- og bagakslen og dermed fremragende køreegenskaber til sportslig kørsel og kørsel i sving.
Optager batterierne ikke meget plads i bilen?
Nej, tværtimod – en af de største fordele ved elbiler er deres rummelighed og fleksibilitet i kabinen. Det er sandt, at der skal mange batterier til for at sikre en passende rækkevidde, men de er placeret i bilens bund. Det gør, at de ikke er i vejen, og det betyder også, at de giver bilen et lavt tyngdepunkt, som medfører fremragende køreegenskaber. Selve den elektriske drivlinje er meget mere pladsbesparende end konventionelle motorkonstruktioner. Der er ikke noget behov for en stor gearkasse, og elmotorer er væsentligt mindre end forbrændingsmotorer.
Hvor dyre er batterierne?
Generelt set er batteriet den primære komponent, når det gælder prisen på en elbil. Batteriet er dyrere i mindre modeller og billigere i større modeller. Efterhånden som elbiler bliver mere og mere populære, vil prisen på batterier falde, og elbiler vil blive prismæssigt mere overkommelige.
Er der forskel på batterierne til PHEV-biler (hybridbiler) og komplet eldrevne BEV-biler?
Ja, det er der. Der er fundamentale forskelle på deres kapacitet og konstruktion. PHEV-batterier har lavere kapacitet og er for det meste placeret bagest i bilen under bagsæderne, fordi bilen også skal have plads til en forbrændingsmotor. BEV-batteriernes konstruktion, der generelt minder om et skateboard, er betinget af deres placering på bilens bund. Da BEV-biler ikke har nogen forbrændingsmotor, har batterierne logisk nok større kapacitet.