Škoda Elroq – Clever-detaljer
Isskraber med måler til dækkenes profildybde
En glimrende Simply Clever-løsning, når først frosten sætter ind. Nu behøver du ikke at lede hele bilen igennem for at finde en isskraber eller at bruge dit kreditkort. Isskraberen, som nu er fremstillet af genanvendt plastik, er placeret indvendigt i bagklappen og er klar til brug, når du har behov for det. Måleenheder til dækkenes profildybde – i form af linjer med 2 mm mellemrum – er integreret i skraberens to nederste hjørner. Det gør det nemt at tjekke et dæks tilstand og dermed i god tid finde ud af, hvornår det ikke længere overholder de lovpligtige bestemmelser.