Škoda Elroq interiør
Et moderne interiør
Elroqs interiør er helt i tråd med Modern Solid-designsproget, og det er karakteriseret ved enkelthed, rummelighed og rene linjer. Det er brugervenligt med et 5” Digital Cockpit, mulighed for et augmented-reality-head-up-display og et intuitivt infotainmentsystem med en 13” touchscreen. Interiøret med slidstærke og praktiske materialer fuldendes af et multifunktionsrat, der for første gang prydes af Škoda navnet i bogstaver i stedet for det klassiske logo. Midterkonsollen er udført i et minimalistisk design og rummer praktisk opbevaringsplads, gearvælgeren og kontakten til den elektriske parkeringsbremse. Den behagelige og indbydende atmosfære forstærkes af en sofistikeret ambientebelysning, som du kan tilpasse, så den afspejler dit aktuelle humør.