Minimer uoverensstemmelser om bilens stand, fejl og mangler. Lad vores eksperter gennemgå bilen, uanset om du køber eller sælger den. Vi tilbyder en grundig inspektion udført af mekanikere, der er uddannet efter fabriksstandarder for netop din Škoda. Lad dem, som kender Škoda og din model bedst, gennemføre inspektionen hos en autoriseret Škoda Servicepartner.
Se et eksempel på en Autoriseret Škoda Brugtbilattest.
Vi undersøger bilen på 250 punkter. Efter inspektionen får du en rapport med kommentarer og dokumentation, som vi gennemgår sammen. Alt sammen til en garanteret maks. pris på 2850 kr.
Din bil gennemgås efter fabriksstandarder. Vi tjekker for relevante aktioner (fabrikskampagner, der omhandler din sikkerhed eller din bils i overensstemmelse med love og regler). Vi tjekker det, der skal tjekkes og har ikke interesse i at finde flere eller færre mangler – kun det, der er væsentligt jf. fabrikkens forskrifter angives i Autoriseret Škoda Brugtbilattest.
Vi tjekker om din bil har den nyeste software installeret fra fabrikken. Dette kan være særlig relevant for importerede biler, eller biler, der ikke har besøgt autoriserede værksteder regelmæssigt.
For elbiler (BEV) eller hybridbiler (PHEV) inkluderer vi en analyse af bilens drivlinjebatteri, der viser batteriets State of Health*. Så er både sælger og køber klar over batteriets tilstand. Vi står klar flere steder i landet med højvoltsteknikere, der har den rette uddannelse til at tjekke din bil.
Ved hjælp af specialværktøj måler vi bilens laktykkelse. Denne analyse kan afdække tegn på, om bilen har været omlakeret, hvilket kan være tegn på en tidligere skade.
Inden bilen returneres til dig, foretager vi en prøvetur. Her undersøger vi bilens køredynamik, lytter efter mislyde og vurderer, om køredynamikken er som den skal være. Ofte kan vi identificere, om bilen ryster eller om undervognen er skæv eventuelt på grund af tidligere skader.
*State of Health: Batteriets helbredstilstand er en måling, der angiver niveauet af nedbrydning og resterende kapacitet af batteriet. Det er i det væsentlige forskellen mellem et nyt batteris helbred og et brugt batteris helbred og typisk repræsenteret som en procentdel af dets oprindelige kapacitet. Kort sagt, når et batteri er helt nyt er det på 100% og kapaciteten reduceres ifm. brug og almindelig slitage, således at batteriet efter tid vil reducere kapacitet til at være mindre end 100%.Typisk er der 8 års garanti eller 160.000 KM garanti på et batteri i en elbil eller hybridbil. Kommer det under 70% af niveauet fra ny inden de 8 år eller 160.000 km så står fabrikken for udbedring af problemet.