Vi står klar til at byde dig og din bil velkommen, også selvom den ikke er købt hos en autoriseret Škoda-forhandler.
Din komfort, vores prioritet
Hos Škoda tror vi på, at en god biloplevelse starter med rigtig støtte og vejledning. Vores mission er at sikre, at alle kunder føler sig velkomne og trygge - også de, der har købt en brugt elbil uden for det autoriserede netværk.
Få en introduktion til bilen og dens funktioner inkl. opkobling til fabriks connect-løsning, infotainment, køreindstillinger og assistenter. Din bil vil blive undersøgt for softwareopdateringer og fabrikskampagner, så din bil er opdateret med de nyeste funktionaliteter og sikkerhedsfunktioner.
Få udført en analyse af batteriets sundshedstilstand* af vores specialuddannede teknikere. Batteriet på bilen er afgørende for, at du som elbilsejer kan få glæde af din bil i mange år fremover.
Har du købt din elbil uden for autoriserede forhandlere, ved vi, at du kan stå tilbage med ubesvarede spørgsmål. Med vores Velkomstpakke ønsker vi at give dig en problemfri start og tryghed, uanset hvor du har købt din bil. Vores autoriserede servicepartnere er klar til at hjælpe dig, så du kan nyde et sikkert og tilfredsstillende ejerskab.
Velkomstpakken indeholder:
Personlig gennemgang af bilens funktioner. Lær om opkobling til fabriks-connect-løsning, infotainment-systemer, køreindstillinger, assistenter, opladning og andre relevante funktioner. Introduktionen til bilen dækker over op til 30 min. gennemgang af bilens features. Vi undersøger om din bil har tilgængelige nødvendige softwareopdateringer eller fabrikskampagner. Installation er frivilligt, med få lovpligtige undtagelser, og udføres uden særskilt betaling for biler op til 2 år.
Din bil vil blive undersøgt for tilgængelige softwareopdateringer og fabrikskampagner, så din bil er opdateret med de nyeste funktionaliteter og sikkerhedsfunktioner. Bemærk, at nogle opdateringer kan medføre omkostninger afhængigt af bilens alder og type opdatering.
Velkomstpakke fås til en intropris på 495 kr.* (normalpris 995 kr.) som er gældende i 3 måneder fra 1. april 2025.
*Prisen er en vejledende makspris. Deltagende forhandlere og servicepartnere er frit stillet til at prissætte under maksprisen.
Vigtige oplysninger
Vilkår for Velkomstpakke
Škoda Velkomstpakke indebærer ikke en vurdering af køretøjets tilstand. Det forbliver kundens ansvar at sikre, at køretøjet overholder gældende lovgivning og regler. På vores autoriserede værksted undersøger vi om din bil har tilgængelige nødvendige softwareopdateringer eller fabrikskampagner. Softwarepakker er frivillige at installere for kunden. Softwareopdateringer udføres uden beregning for biler op til 2 år og kan derefter være forbundet med en udgift for kunden. Om en softwareopdatering eller fabrikskampagne er ”nødvendig”, og således oplyses til kunden, beror på nogle objektive omstændigheder, herunder f.eks. om der er tale om sikkerhedsopdateringer af f.eks. airbagsystem og bremsesystem, som altid betragtes som ”nødvendige”. Ikke nødvendige opdateringer kan være: Radio, mmi, anhængerstyreenhed eller andet der ikke har en sikkerhedsmæssig funktion. For både softwarepakker og fabrikskampagner gælder, at der være behov for at aftale en ny tid til at installere disse. Vælger man ikke at installere tilgængelige fabrikskampagner kan eventuelle garanti-elementer bortfalde. Eventuelle tvister angående ydelsen eller fortolkningen af aftalen skal i første omgang søges løst i mindelighed med din Servicepartner. Hvis en løsning ikke kan opnås, skal tvisten afgøres ved de ordinære domstole, med din Servicepartners hjemting som aftalt værneting, eller i forbrugerforhold ved forbrugerens hjemting.
Din elbils batteri er afgørende for langvarig glæde. Faktorer som ineffektiv kørestil, høj hastighed, varme og kulde , kilometertal og opladningscyklusser kan reducere batterikapaciteten. Lad vores højvoltsteknikere tjekke batteristanden. "State of Health" er en analyse af batteriets sundhedstilstand* udført af specialuddannede teknikere med brug af fabrikkens originale tester, der er direkte opkoblet til fabrikken.
State-of-Health fås til 995 kr. Prisen er en vejledende makspris. Deltagende forhandlere og servicepartnere er frit stillet til at prissætte under maksprisen.
*SoH-målingens resultat kan afvige med op til +/- 10 procentpoint i forhold til den faktiske restkapacitet. Målingen udgør ikke en garanti. Batterikapaciteten måles i bilen som opladningsmængde i ampere-timer (Ah). Det anvendelige energiindhold i batteriet i kilowatt-timer (kWh) bestemmes hovedsageligt af denne batterikapacitet, og i mindre grad af kørestil, omgivelses- eller batteritemperatur, og det fulde batteris præcise ladetilstand. Denne batterisundhedsstatus er vejledende og udgør ikke en garanti, ligesom den hverken begrænser eller udvider en eventuelt eksisterende garanti. State of Health udføres ikke på mild-hybrid biler (MHEV).