I givet fald synes vi det er rimeligt, at vi starter bekendtskabet med at fortælle lidt om os selv. Hvem vi er, hvad vi kommer af - og ikke mindst om de tanker, der ligger bag vores biler.
Vores biler er bygget til at transportere dig fra a til b. Men en Škoda kan mere end det. Vi bygger biler, som er en kilde til et rigere liv. Eller set med lidt andre øjne: Kilometertælleren i en Škoda viser ikke bare den afstand, du har kørt. Den måler også de oplevelser, du har haft henad vejen. De mennesker du har mødt, de erfaringer, du har gjort dig. Den første weekendtur med din kæreste. Sommerturen med ungerne. Den første tur til Paris - eller den majdag, hvor du og vennerne fangede ørreder i en svensk elv. Vi kan ikke gøre verden mindre. Men vi kan gøre din verden større.
Ingen Škoda er designet til at imponere din nabo eller placere dig i en bestemt socialklasse. Den er bygget til at indfri de behov du har - til det liv du lever. Helt ned i de små detaljer. Når det f.eks regner, bliver du glad for paraplyen i døren. Om vinteren for isskraberen i tankdækslet… Ikke den store videnskab eller ting, der falder i øjnene, men som du opdager og sætter pris på henad vejen.
Vi har ofte fået skyld for at overgøre det praktiske, men det er faktisk noget, vi sætter en ære i. Det kan ikke være andet, når vi starter enhver produktion med at sætte os i kundernes sted med det ene formål at gøre deres liv nemmere og rigere. Nu er mennesker som bekendt forskellige. Derfor bygger vi større og mindre biler med flere eller færre hestekræfter – men altid med tanke på de mennesker, dér skal køre i dem og deres hverdag. Heldigvis er der også dem der mener, at vi bygger smukke biler, og det er vi ikke spor kede af. Vi har lov til at pakke det praktiske pænt ind.
Du finder ikke nogen bedre rejsekammerat end en Škoda. Den har altid lidt mere plads, end du finder i andre biler. Det mærker du allerede første gang, du sætter dig ind og strækker benene eller pakker, inden du skal ud på opdagelse. Vores digitale platforme inspirerer dig til nye oplevelser, og avancerede sikkerhedsassistenter passer godt på dig i trafikken. Det giver dig alt sammen rig mulighed for at dyrke din medfødte nysgerrighed. Og farer du vild, så klarer vi også det.
Alt det, du lige har læst, er resultatet af det, vi kalder vores værdier. Det er dem, der definerer, hvem vi er, og hvor vi er på vej hen. Og de er grundlaget for alt det, vi gør hver dag.
Vores opgave begynder altid med at sætte os i andre menneskers sted. Og at indfri deres behov, allerede før de opstår. Vi sætter funktionalitet over overfladisk design og menneske over maskine.
Vi fjerner alt det overfladiske og ligegyldige, indtil kun det vigtige står tilbage. Det som virkelig gør gavn og betyder noget i menneskers hverdag.
Vi sætter en ære i at give vores kunder lidt mere, end de med rimelighed kan forvente af en bil i dag. Både hvad angår komfort, kraft og holdbarhed.
Vi lever i en verden fuld af forandring og med skiftende behov. Det er vi godt forberedt på. F.eks. er elektrificering og digitalisering det centrale i det, vi kalder vores ’next level strategi’, hvor elbiler vil udgøre mindst halvdelen af vores produkter. Vi tager den nye teknologi til os og udnytter alle de fordele, den bærer med sig - i hele det omfang, de gør livet rigere og lettere for dem, der er kloge nok til at vælge en Škoda.
I slutningen af 2022 lancerede Škoda en ny brand identitet. Denne bød blandt andet på et nyt logo, to nuancer af den grønne farve, samt det nye Škoda wordmark.